Svedning – vi gør det alle sammen, det er en del af os, og hertil kommer: det har faktisk et formål, og det er i sidste ende rigtig godt og sundt! Svedning har en vigtig funktion for vores krop, den holder vores kropstemperatur i balance, idet sveden fordamper, og samtidig gør sveden det også muligt for os at frigøre kroppen for mange affaldsstoffer.
Fordi vores kropsvæske blander sig med de bakterier, der befinder sig på huden, medfører svedning desværre en ubehagelig lugt. Løsningen er at bruge en deodorant, men hvordan vælger du i det store udvalg af deodoranter den, der er bedst for dig? Vi hjælper dig gerne med at finde den bedste deodorant.
Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger en deodorant?
Her foretager vi gerne et udvalg for dig. Den første afgørelse, du kan træffe, er: vælger jeg en naturlig deodorant eller en deodorant, der indeholder ikke-naturlige ingredienser?
Hvad er en naturlig deodorant, hvad gør den, og hvad er fordelene ved den:
En naturlig deodorant indeholder ingen skadelige stoffer som parabener, silikoner, aluminiumchlorid, alkohol, syntetiske parfumer og mikroplast. Den naturlige deodorant indeholder naturlige antibakterielle stoffer, som f.eks. natron, der beskytter dig mod ubehagelig kropslgt og maskerer svedlugten med sine naturlige duftstoffer. Derfor er den naturlige deodorant velegnet til selv den mest følsom hud og vil ikke forårsage hudirritationer under armhulerne, ligesom den heller ikke efterlader gule pletter på tøjet.
Fordelene ved at bruge en naturlig deodorant er:
- Ingen irritation af huden i armhulen.
- Ingen negative konsekvenser for hormonbalancen i din krop.
- Ingen blokering af den naturlige transpirationsproces (aluminiumchlorid er årsagen til dette).
- God udskillelse af affaldsstoffer.
- Ingen gule pletter på dit tøj.
Hvad er en ikke-naturlig deodorant, hvad gør den, og hvad er fordelene ved den:
En ikke-naturlig deodorant indeholder oftest andre ingredienser end den naturlige. De parfumer, der anvendes, er af syntetisk karakter. Alkoholen sørger for, at deoen tørrer hurtigt og køler huden. Mange ikke-naturlige deoer indeholder aluminiumchlorid. Dette reducerer svedproduktionen og bruges ofte i antiperspirant-deoer. Det gør huden tør (nogle gange for tør, hvilket kan give irritation) og medfører, at transpirationen mindskes.
Ingredienserne i en ikke-naturlig deodorant har altså fordele, men desværre har hver fordel også sin ulempe.
- Parfume: maskerer lugten, men den syntetiske form kan give hudirritation.
- Alkohol: giver en hurtigt tørrende og kølig fornemmelse under armhulen. Kan desværre udtørre huden for meget, hvilket medfører irritation.
- Aluminiumchlorid: dette er det aktive stof i antiperspirant-deoer. Reducerer eller eliminerer svedproduktionen. Kan forårsage tilstopning og forstyrrelse af den naturlige transpirationsproces, hvor ikke kun væsken men også affaldsstofferne ikke udskilles. Samtidig kan dette også give hudirritation.
Når det kommer til at vælge den bedste deodorant, kan du have en præference for en stick, roller eller spray. Desværre indeholder mange sprays stadig drivgas, som du kan genkende på ingredienslisten som: butan, isobutan og propan.
Hvilken deodorant er velegnet ved kraftig svedning?
Hvis du sveder meget, kan det give mange gener. For eksempel i form af pletter på dit tøj, men det kan også give ekstra ubehagelig lugt. Du kan da vælge en deodorant med antiperspirant effekt. Denne deodorant indeholder aluminiumchlorid, som blokerer svedkirtlernes afløb. Svedningen vil dermed faktisk mindskes.
Samtidig er det nyttigt at være bevidst om svedningens betydning og de negative konsekvenser af denne ingrediens, for at vurdere om fordelene opvejer ulemperne.
Hvilken deodorant er velegnet til følsom hud?
Har du følsom hud, er det desto vigtigere, at du vælger en deodorant, der ikke vil forårsage reaktioner eller irritation. Ingredienser som alkohol, syntetisk parfume og aluminiumchlorid – dem bør du holde dig langt fra. Den bedste deodorant til følsom hud vil samtidig heller ikke indeholde parabener, silikoner og andre ikke-naturlige ingredienser. Se vores Top 10 naturlig deodorant for de deodoranter, vi foretrækker.
Heldigvis er der flere mærker, der har udviklet naturlige deodoranter. Mærkerne Corpus Naturals og Malin+Goetz går bestemt forrest her. Og ja, naturlige deodoranter virker faktisk. Fordi denne naturlige deodorant anvender antibakterielle ingredienser, bekæmpes de bakterier på huden (dem der forårsager den ubehagelige lugt). Derudover maskeres den ubehagelige lugt af de tilsatte naturlige parfumer eller olier.
Hudpleje-rådgivning hos Care for Skin
Via siden skincare-rådgivning kan du booke denne konsultation.