Efter fødslen
En nyfødt babys hud er meget sårbar. I livmoderen er huden godt beskyttet takket være et tykt lag talgfedt, også kaldet vernix. Efter fødslen forsvinder dette talgfedt af sig selv, og huden skal vænne sig til det nye klima. En nyfødt babys hud er tyndere end en voksens, og hudcellerne sidder mindre tæt op ad hinanden. Det betyder, at huden ikke kan holde på fugtigheden så godt, og vi ser ofte, at babyhuden er tør og skællet.
Når vernix er forsvundet, begynder babyhuden at skalle af. Denne naturlige proces starter ved hænderne og fødderne og bevæger sig over hele kroppen. Babyen mærker ikke noget til det – det klør ikke og gør heller ikke ondt. Denne afskalning kan vare op til to uger. Udover afskalningen kan det ske, at babyen får bumser og knopper i ansigtet. Det kaldes acné neonatorum og er helt ufarligt! Babyakne kan vare et stykke tid. Det kan tage flere måneder, før bbumserne er helt forsvundet. Undgå fede salver i ansigtet for at forebygge eller afhjælpe babyakne – en let creme eller hudolie er tilstrækkeligt.
Ingredienser
En babyhud er ren natur og ikke vant til kosmetik. Den rigtige hudpleje er meget vigtig, da vi ikke ønsker at irritere eller belaste huden. Hvad er egentlig den bedste hudpleje til babyer? Det vigtigste er, at du vælger produkter på naturlig basis. Sæt dig ind i ingredienslisten, for ikke alle produkter er så naturlige, som de hævder at være. Økologisk, hypoallergent, miljøvenligt eller dermatologisk testet er betegnelser, der ikke er beskyttede, og som enhver producent frit må bruge. Sådanne termer betyder altså ikke, at et produkt er naturligt eller godt. Kig efter et hudplejemærke ud over dem, der udelukkende henvender sig til babyer, for også i "voksensektionen" finder du fine mærker på naturlig basis. Mærkeligt nok indeholder produkter fra de mest kendte babyhudplejemærker ofte flest kemiske ingredienser.
Undgå produkter med mange ingredienser og unødvendige stoffer, såsom:
- et højt indhold af parfume (parfum, perfume eller fragrance)
- parabener
- mineralolie, såsom paraffin (paraffinum liquidum) og vaseline (petrolatum)
- aggressive alkoholer (alcohol denat., SD alcohol, ethanol, methanol, ethyl alcohol og isopropyl alcohol)
Babyhuden er endnu ikke allergisk over for ingredienser, men en allergi kan udvikle sig ved for stor eksponering for irriterende ingredienser. Mange (baby)sæber og vådservietter indeholder et højt indhold af parfume, alkohol (konserveringsmiddel) og sulfater (til skumdannelse). Læs ingredienslisten på bagsiden (eller undersiden) af dit produkt.
Must-haves
Must-have hudplejeprodukter til en baby er en badeolie eller mild vaskegel, en body oil og en fed salve til eksempletter eller bleskoldhed. Anbefalingen er at bade babyen 2-3 gange om ugen. Badning fjerner hudens naturlige fedtlag, hvilket kan tørre huden ud. Bad derfor ikke for ofte. Smør altid babyhuden ind efter badning, og om nødvendigt imellem badningerne med en neutral babylolie. Det hjælper med at forebygge og afhjælpe skæl. Babyshampoo er endnu ikke nødvendigt, heller ikke hvis din baby har meget hår. Babyens talgkirtler producerer endnu ikke meget talg, og derfor bliver hårrødderne heller ikke fedtede og snavsede. Det er nok at skylle lidt vand over håret.
Babyers negle vokser meget hurtigt. Med en neglefil kan du holde neglene korte og forhindre, at babyen river sig selv.
Atopisk eksem er meget udbredt hos babyer og småbørn. Disse pletter med skæl og rødme kan kløe og skal plejes ordentligt. Smør pletterne ind med en neutral fed salve uden parfume. Et tykt lag salve beskytter huden mod ydre påvirkninger, så den kan hele hurtigt. Det samme gælder bleskoldhed: jo tykkere et lag salve, jo bedre. På den måde kan urin og afføring ikke nå huden, og irritationen kan hele hurtigere.
Uanset hvor dejligt det er, at din baby og babytøjet lugter godt: vær opmærksom på brugen af vaskemiddel og skyllemiddel med meget parfume. En baby kan udvikle allergi over for skyllemiddel, og det kan være meget generende i det senere (voksne) liv. Natureddike er et naturligt middel, der kan bruges som skyllemiddel. Ingen panik: den ubehagelige lugt af natureddike sætter sig ikke i tøjet – det er neutralt, og tøjet kommer blødt ud af vaskemaskinen. Hæng nogle duftposer i klædeskabet eller imellem babyens tøj for en dejlig duft. På den måde dufter tøjet stadig godt, og du undgår unødvendig hudirritation.
Hudråd hos Care for Skin
Har du brug for råd: vælg da en gratis skincare-rådgivning hos en af vores Care for Skin hudspecialister. Det er en live (online) face-to-face konsultation på 15 minutter, hvor vores specialister ser på din hud og giver dig god rådgivning, så du får det bedste ud af din hud.
Via siden skincare-rådgivning kan du booke denne konsultation.