Du vælger en solcreme ud fra faktoren: hvor meget beskyttelse ønsker du? Men vidste du, at ingredienserne spiller en stor rolle i beskyttelsen, og at ikke alle solfiltre er lige stabile? Hvis du virkelig vil sole dig sikkert, bør du læse denne blog!
Solcremens oprindelse
Solcremen kom først på markedet som produkt i 1948. Den blev udviklet af kemikeren Franz Greiter, efter at han selv fik et voldsomt solforbrænding under en bestigning af et højt bjerg i Østrig i 1938. Det tog altså 10 år, før han kunne lancere et produkt. Først i 1960'erne lancerede han begrebet "Sun Protection Factor", som vi i dag kender verden over som SPF og bruger som standard til at angive solcremens effektivitet.
Efter Anden Verdenskrig ændrede normerne sig: hvor en bleg hud tidligere var et statussymbol, blev det at blive brun en stigende trend. Det skyldtes, at en brun hudfarve skulle signalere, at man var velhavende og tog mange ferier til varme destinationer. Kosmetikindustrien blev i denne periode også stadigt større og mere sofistikeret, og den lykkedes med at give solcremen et attraktivt kosmetisk udtryk. Dette medførte et bredt udvalg af SPF-faktorer såsom faktor 2, 5, 10, 15, 20, 25, 30 og 50.
Den moderne solcreme
Faktoren i en solbeskyttelse opstår ikke tilfældigt, men gennem en kombination af ingredienser i bestemte koncentrationer. De ingredienser, der giver beskyttelse mod UV-stråler, kalder vi solfiltre. Ud over disse solfiltre tilsættes der til solcremen blødgørende midler, konserveringsmidler, emulgatorer og parfume. Her giver de forskellige kosmetikmærker sig ordentligt i kast med det, for hvert mærke ønsker, at deres solcreme er unik og opleves som den bedste.
Dette er dog samtidig en ulempe, som vi som forbrugere ikke altid er bevidste om. Alle disse tilsætningsstoffer i en solcreme – for at gøre den dejlig at smøre på, ikke-klæbende, velslugtende og blødgørende for huden – går sommetider på kompromis med produktets kvalitet. Der er nemlig en stor gruppe ingredienser, som kan have negative effekter på huden og helbredet. Parfume kan eksempelvis forårsage hudirritation, udtørring eller reagere med solstrålerne på huden. Visse typer alkohol i kosmetik nedbryder hudbarrieren. Og ikke alle solfiltre er lige gode for helbredet.
Forskellen på solfiltre
Solfiltrene opdeles i fysiske (også kendt som minerale) filtre, naturlig solcreme og kemiske filtre. Kemiske filtre lyder negativt i vores moderne ører, men sådan bør man ikke se det. Begge typer filtre virker nemlig på forskellig måde og har både fordele og ulemper.
Det kemiske solfilter
Der findes mange typer kemiske filtre, som er blevet udviklet gennem årene. I øjeblikket kan du finde cirka 20 af dem i den nederlandske kosmetikindustri. Formålet med et kemisk filter er at trænge ned i hudlaget og her absorbere UV-A- og UV-B-strålerne, så de gøres uskadelige. Det kemiske solfilter har brug for 30 minutter til at trænge ind i huden, før det giver tilstrækkelig beskyttelse. Fordelen ved dette kemiske filter er, at det kan være relativt vandfast, netop fordi filteret trænger ind i huden og ikke blot skylles af.
Den store ulempe ved kemiske filtre er, at en gruppe af dem er i stand til at trænge ind i blodbanen og her forårsage helbredsproblemer såsom hormonforstyrrelser. Desuden er ikke alle kemiske solfiltre stabile, når de udsættes for UV-stråling, og de yder derfor ikke den beskyttelse, som produktet lover. Oven i købet kan visse kemiske solfiltre forårsage hudirritation, soleksem og kontaktallergi. Nogle kemiske solfiltre, du med fordel bør undgå, er: Benzophenone-3, Ethylhexyl Methoxycinnamate, Octyl Methoxycinnamate og Octocrylene. Med disse navne kan du finde dem på ingredienslisten. Disse solfiltre optræder ofte i de billigere solcremer.
Spørgsmålet er derfor, hvorfor disse mindre gode kemiske solfiltre stadig bruges i kosmetikindustrien. Nogle kemiske solfiltre er allerede forbudt ifølge den europæiske kosmetiklovgivning, men der er endnu ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for alle kemiske filtre. Og kosmetikvirksomheder, der producerer solcremer, ved også, at forbrugeren ikke ved, hvad de skal kigge efter, og alligevel køber produktet.
Heldigvis findes der også en række gode kemiske solfiltre, der er stabile, ikke trænger ind i blodbanen og ikke forårsager hudirritation eller allergi. Nogle gode kemiske solfiltre er:
♣ Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine
♣ Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate
♣ Ethylhexyl Triazone
♣ Methylene Bis-Benzotriazolyl Tetramethylbutylphenol (nano)
Det er ganske lange navne, men det hjælper måske at have denne blog ved hånden, når du skal vælge din solcreme!
Det fysiske/minerale solfilter – også kaldet naturlig solcreme
Det fysiske solfilter kaldes også et mineralt solfilter. Jeg husker dette filters virkemåde ved ordet "fysisk" – det lægger nemlig et fysisk beskyttende lag OVEN PÅ huden som et slags spejl, der reflekterer UV-strålingen. Hvor det kemiske solfilter trækker ind i huden, bliver dette liggende som et lag på overfladen. Der er kun to ingredienser, der danner et fysisk solfilter, nemlig zinkoxid og/eller titandioxid. De kan bruges hver for sig eller sammen, og jo højere procentdelen af zink- og/eller titandioxid er, desto højere er beskyttelsesfaktoren. Ulempen ved disse solfiltre er, at de er hvide og derfor skal bearbejdes for ikke at efterlade et hvidt lag på huden, når de påføres. Ved at skære de aktive stoffer i mikroskopisk små partikler bliver cremen mere transparent. Denne teknik kaldes nanoteknologi. Der er megen debat om sikkerheden ved nanopartikler, da de også potentielt kan trænge ind i kroppen. Heldigvis er de fleste kosmetikvirksomheder transparente om, hvorvidt de anvender nanoteknologi i deres fysiske solcremer.
Fysiske filtre uden nanoteknologi har mange fordele. De trænger ikke ind i blodbanen og virker derfor ikke hormonforstyrrende. De giver heller ikke hudirritation eller allergi. Disse solfiltre er derfor også velegnede til børn og babyer, men også til følsom hud. Desuden virker et fysisk solfilter straks efter påføring – ingen indvirkningstid på 30 minutter. Mange smører nemlig først solcreme på, når de allerede ligger på stranden, eller smører børnenes skuldre, når de allerede leger i haven. Et fysisk solfilter giver dig garanti for øjeblikkelig beskyttelse. Derudover forhindrer et fysisk solfilter også, at varme fra UV-stråling trænger ind i hudlagene, hvilket er meget gunstigt for følsom, irriteret eller allerede solskoldet hud. Oven i købet beskytter dette solfilter bedre mod overskydende pigmentproduktion, hvilket gør det særligt velegnet til at forebygge svangerskabsmasken (melasma) under graviditet.
Et fysisk filter er til gengæld mindre vandfast, netop fordi det ligger oven på huden og kan gnides af. I princippet bør du med dette solfilter påføre et nyt lag solcreme direkte efter enhver kontakt med vand.
Den rette faktor
Stadigt flere undersøgelser viser, at faktor 30 og faktor 50 er de bedste valg for optimal beskyttelse. Hvor man tidligere beregnede, hvor længe man måtte opholde sig i solen ud fra hudtype og en faktor 10 eller 20, anbefales det nu i stigende grad at gensmøre med faktor 30 eller faktor 50 hver anden time. En solcreme beskytter nemlig ikke kun mod solforbrænding, men bremser også hudaldringens processer. UV-A-stråler skader dine hudceller og deres processer, hvilket kan føre til tidlige tegn på hudalring såsom pigmentering, slap hud og rynker. Desuden øger ubeskyttet eller utilstrækkeligt beskyttet solning risikoen for hudkræft.
Konklusion
Den bedste solcreme ifølge specialisterne hos Care for Skin er mindst solcreme faktor 30 og indeholder både en kombination af et godt kemisk solfilter og et fysisk solfilter. Det kemiske solfilter gør nemlig solcremen lidt mere vandfast, mens det fysiske solfilter er mere stabilt og giver øjeblikkelig beskyttelse. Der er dog stadig kun få mærker, der formår at opnå denne perfekte kombination i deres solcremer. Derfor foretrækker vi en fysisk solcreme frem for en kemisk solcreme, når der skal træffes et valg. Det er også vigtigt, at solcremen er fri for aggressive alkoholer og parabener og indeholder så lidt parfume som muligt.
Disclaimer: begrebet "waterproof" må ikke længere bruges om solcreme, da en solcreme aldrig kan være waterproof. Faktoren reduceres ved enhver kontakt med vand. Betegnelsen "vandfast" kan angive, at et produkt efter to timer og kontakt med vand eksempelvis stadig er 50% virksomt. En solcreme kan derfor aldrig beskytte hele dagen med én enkelt påføring.
Hudpleje-rådgivning hos Care for Skin
Har du brug for rådgivning: vælg da en gratis skincare-rådgivning hos en af vores Care for Skin hudspecialister. Dette er en live (online) face-to-face konsultation på 15 minutter, hvor vores specialister ser på din hud og giver dig god rådgivning, så du får det bedste ud af din hud.
Via siden skincare-rådgivning kan du booke denne konsultation.
