Vidste du, at Body Active-linjen fra Comfort Zone understøtter disse effekter med 3 produkter, som du bruger før og efter træning – med et strammere silhuet og en mere veltrænet krop som resultat? Et 3-trins program med en målrettet virkning til brug før og efter træning, for hurtigere og synlige resultater. Vi forklarer, hvordan det virker.
De aktive ingredienser:
Maca-polyfenoler: Polyfenoler er en del af en stor gruppe naturlige stoffer fra planter. De er også kendt som antioxidanter, der bekæmper frie radikaler. Frie radikaler skader hudens cellevæv, fremmer hudens aldring og kan skade DNA'et. Polyfenolerne i Body Active-linjen stammer fra peruansk ginseng og bekæmper aktivt frie radikaler.
Maca er en knoldplante, der vokser i 3.000 meters højde i Andesbjergene og er en såkaldt adaptogen. Adaptogener har balancerende, genoprettende og beskyttende egenskaber. Den tilpasser sig, hvad din hud har brug for på det pågældende tidspunkt. Maca er desuden rig på vitaminer (B, B1, B2, C, D og E), jern, kalium, aluminium, magnesium, selen, fosfor og calcium. I Peru bruges Maca til at øge energien og udholdenhed. Perfekt til brug under træning.
Planktonekstrakt: virker plejende og nærende på huden. Det afgifter, forbedrer elasticiteten og hydrerer, beskytter og stimulerer kollagenproduktionen takket være de antioxidanter, omega 3, lipider og vitaminer, det indeholder. Planktonekstraktet i denne linje udvindes fra en mikroorganisme fra Bermuda. Dette ekstrakt efterligner de mekanismer, der normalt aktiveres under træning, og fremmer en intensiv fedtforbrænding.
Gul ler: Denne lertype fra Brasilien er rig på mineraler og magnesium og fremmer genopfyldningen af mineralsalte, hvilket er essentielt efter fysisk anstrengelse.
Som du kender det fra Comfort Zone, er denne linje også fri for silikoner, parabener, kunstige farvestoffer, animalske råvarer og mineralolie. Silikonerne er erstattet af naturlige olier og smør, der giver den samme silkebløde følelse. Produkternes virkning er understøttet af dermatologiske tests og særlige effektivitetstests. Produkterne indeholder mindst 94 % ingredienser af naturlig oprindelse.

3-trins programmet
Trin 1:
Body Active Booster: Denne aktiverende booster til kroppen indeholder et varmende ingrediens, der stimulerer fedtforbrændingen. Ren koffein begrænser væskeophobning, og carnitin er en vigtig aminosyre, der bidrager til strammere hud.
Påfør denne booster på huden i et tyndt lag før træning med den praktiske roll-on-applikator. Brug den på de områder, der er tilbøjelige til væske- og fedtophobning, som maven, balderne og området omkring knæene.
Trin 2:
Body Active Shower Scrub: Denne kropsscrub med naturlige eksfolierende partikler fra sort ris, grønne teblade og matcha-te fremmer en effektiv og skånsom rengøring. De naturlige partikler af sort ris, grøn te og silica har forskellig størrelse, hvilket er ideelt til at understøtte en gradvis og skånsom eksfoliering.
Aromaen af teblade og de æteriske olier af mynte, eukalyptus, salvie, rosmarin, patchouli og cedertræ har en energigivende virkning. Derfor anbefales dette produkt efter træning. Produktet er ideelt til brug i bruseren. Påfør det på våd hud, massér det ind og skyl derefter af.

Trin 3:
Body Active Cream: Ideel efter træning til at fremme en strammende og antioxidant virkning. Maca-polyfenolerne kombineret med en blending af energigivende æteriske olier giver en strammende effekt.
Den har en frisk, let tekstur og forlænger den forfriskende effekt af træningen. Huden er kompakt og har fået et boost til at danne nye hudceller. Bodycremen giver energi til krop og sind. Brug produktet efter træning og efter brug af scrubben. Massér det ind over hele kroppen. Det absorberes hurtigt og efterlader huden blød og fin.
Hudpleje-rådgivning hos Care for Skin
Via siden skincare-rådgivning kan du booke denne konsultation.