Hvad betyder SPF?
Forkortelsen SPF betyder: Sun Protection Factor. Det er den beskyttelsesfaktor, der beskytter huden mod de skadelige UVA- og UVB-stråler. SPF angiver, hvor længe du kan sidde i solen uden at brænde. Dette er naturligvis en indikation, da det også hænger sammen med din hudtype.
Solen udsender tre forskellige UV-stråler: UVA, UVB og UVC. UVC er den mest skadelige af disse, men heldigvis blokeres den af ozonlaget og når ikke frem til os.
UVB-stråling påvirker vores overhud, hudens øverste lag. Den kan altså gøre betydelig skade – tænk for eksempel på solforbrænding. UVB-stråling er derudover også ansvarlig for bruningsprocessen. UVB kan kort sagt huskes som "B" for "Burning" & "Browning".
UVA-stråling trænger dybere ind i huden, helt ned på celleniveau. Den giver ikke solforbrænding, men kan forårsage solskader. Tænk på rynker, accelereret hudaldrering, pigmentering og endda hudkræft.
UVA-stråling er til stede hele året, hvilket gør det så vigtigt at vælge en solbeskyttelse hver dag.
Hvordan virker SPF i solcreme?
SPF i en solcreme beskytter huden direkte mod solstrålernes skadelige virkninger, så UVA- og UVB-strålingen ikke trænger ind i huden.
Denne beskyttelse, solfiltrene, findes i to forskellige typer: fysisk, også kaldet mineralsk solfilter, og kemisk solfilter.
Fysisk eller mineralsk solfilter (SPF)
Dette solfilter er 100% naturligt hvad angår ingredienser. Et fysisk eller mineralsk solfilter fungerer som et fysisk beskyttelseslag på huden, der reflekterer UV-strålingen. Solfiltret bliver liggende på huden. Zinkoxid og titaniumdioxid er de to ingredienser, der udgør dette filter, og som findes i mineralsk solcreme. De bruges enten sammen eller hver for sig.
Fysiske filtre har den fordel, at de giver beskyttelse med det samme efter påføring, fordi de bliver liggende på huden. De optages derfor ikke i blodbanen. Sidstnævnte kan virke hormonforstyrrende og kan desuden forårsage hudirritation eller solallergi. Mineralsk solcreme eller naturlig solcreme er særligt velegnet til børn og babyer, men også til gravide kvinder, der på den måde er godt beskyttet under graviditeten mod svangerskabsmaske.
Kemisk solfilter (SPF)
Et kemisk eller syntetisk solfilter er et aktivt ingrediens og er dermed ikke af naturlig oprindelse. Dette solfilter aktiveres ca. 30 minutter efter påføring. Teksturen er let, behagelig og transparent og fås som solcreme i mange former og teksturer.
Hvad er bedst, faktor 30 eller 50?
En solcreme faktor 20 eller en solcreme faktor 30 er ikke bedre end en solcreme faktor 50 eller omvendt. Det vigtigste er, at du vælger den solcreme, der passer godt til din hud, påfører den regelmæssigt og tager hensyn til de aktuelle forhold. En SPF50 giver ganske vist mere beskyttelse, men det betyder ikke, at du kan opholde dig længere i solen – blot at den procentdel, du er beskyttet, er højere.
- Påfør en solcreme med kemisk filter på huden 30 minutter, før du går ud i solen. En solcreme med fysisk filter beskytter med det samme efter påføring.
- Påfør solcremen i rigelig mængde og jævnt på huden.
- Følsom hud? Vælg da en solcreme til følsom hud med SPF50 og mineralsk solfilter.
- Smør huden ind igen hver 2. time. Er du meget i vandet, er det nødvendigt at påføre solcreme igen hvert 40-80. minut. Dette kan variere fra produkt til produkt. Der findes mange vandfast solcreme, men disse skal også påføres igen mindst hvert 2. time.
Hvordan måles SPF?
I 2006 blev der aftalt en international målemetode for SPF. Denne undersøgelse blev udført på frivillige på et hudområde, og ud fra dette blev der foretaget målinger og gjort fund vedrørende hudens forbrænding. (Kilde: Cosmetics & Toiletries: Unified SPF Testing Method Signed at Colipa General Assembly)
I Europa, Japan og Sydafrika anvendes denne metode for solcremer. For overskuelighedens skyld her forskellen i procenter:
- SPF15 filtrerer 93,3% af de skadelige solstråler
- SPF30 - 96,6%
- SPF50 - 98%
Forskellen ser tilsyneladende ikke stor ud, men det er den. Med SPF30 eller SPF50 er du betydeligt bedre beskyttet end med SPF15. Læg mærke til den procentdel, du altså ikke er beskyttet.
Hvilken SPF passer til mig?
Inden du kan vælge, hvilken solcreme der passer bedst, støder du på mange muligheder, hvilket kan skabe lidt valgets kvaler. Vær derfor opmærksom på følgende, inden du træffer et valg:
- Vælger jeg en solcreme til ansigtet eller solcreme udelukkende til kroppen.
- Hvilken konsistens passer til mig: creme, olie, spray eller stift.
- Hvilken SPF har jeg brug for.
Når det gælder den rigtige SPF-creme, er din hudfarve og hudtype af stor betydning. Jo lysere din hudfarve er, jo højere skal beskyttelsesfaktoren være. En lys hud er i sig selv meget mere følsom over for forbrænding end en mørk hud – dette skyldes dit eget pigmentindhold. Det tilstedeværende pigment beskytter os mod de intense UVA- og UVB-stråler.
Har du en lys hudfarve, indeholder huden naturligt lidt eller intet pigment (melanin) og har derfor brug for en højere solcreme SPF.
Overordnet set anbefales det ved lys hudfarve og/eller følsom hudtype at vælge SPF50.
Har huden naturligt mere pigment og er den mindre følsom, er SPF30 tilstrækkeligt.
En kort oversigt:
- Lys hudfarve: SPF50
- Lidt mere pigment: SPF30
- Følsom hud: SPF50
- Fed eller kombinationshud: SPF30 eller SPF50, afhængigt af din hudfarve – let tekstur, spray eller gel.
- Normal, tør eller moden hud: SPF30 eller SPF50, afhængigt af din hudfarve – tungere tekstur, creme eller olie.
Kan du ikke finde ud af det alene, så se vores Top 10 Solcreme eller ring eller skriv til os – vi hjælper dig gerne med et skræddersyet råd.
Hudpleje-rådgivning hos Care for Skin
Via siden skincare-rådgivning kan du booke denne konsultation.