Alligevel ingen fest!
Planen var, at vi ville holde fest i weekenden. Min kære mand er blevet 65, jeg er fyldt 60, og senere på året har vi været gift i 40 år. Det lyder måske lidt borgerligt, men for os var det mere end grund nok til at slå lidt ekstra på tromme. Desværre måtte vi aflyse festen. Vores mor og mormor blev ved med at blive dårligere, og vi kunne ikke overskue, hvordan det ville gå. Hun er siden gået bort, og jeg kan ikke sige andet, end at vi på trods af tårerne har haft nogle smukke uger.
Vi ser tilbage på en værdig afsked, hvor vi virkelig gjorde det sammen. Fra en smukt pyntet kiste af de allermindste til sangen af hendes yndlingssalme: Ære være Gud i det høje!
Så du hører mig ikke klage – vi har igen erfaret, som ingen andre, hvor vigtigt familien er, kære venner, mennesker der lever med én, det er utrolig værdifuldt.
Respekt for plejen
På plejehjemmet, hvor vores mor boede, blev vi en lille uge fuldstændig hos hende. Meget tid sammen, men også skiftedes til at være der. På den måde fik vi et godt indblik i, hvordan sådan en afdeling fungerer. Jeg har fået så stor respekt for de kvinder, der arbejder der i plejen, og de frivillige, der er travlt optaget af at give de ældre en god dag. Og så meget hygge – der grines meget, hver dag er der et nylaget måltid på bordet, hyggelig musik til og sidst men ikke mindst: hvor bliver folk passet godt der. Så smukt at opleve det på tæt hold.
Hvis jeg nogensinde kommer så langt, at jeg begynder at lave frivilligt arbejde, ved jeg nu, hvor det vil være.
Surprise
Lørdag aften kom vi hjem efter en dejlig gåtur, og jeg undrede mig allerede over, at jeg kunne se døren stå på klem. Ikke særlig logisk, da der ikke var nogen hjemme. Jeg havde stadig døren i hånden, da der råbtes fra alle kanter: "SURPRISE"! Alle børn og børnebørn havde gemt sig i huset og overraskede os med en lille fest alligevel. Lækre snacks og drinks, masser af larm, fine gaver og frem for alt rigtig meget hygge.
Og egentlig .... det var den bedste fest nogensinde!
60..... det nye 50!
Og sådan fortsætter vi bare, nyde livet, nyde arbejdet, glæde os over børnebørnene og frem for alt ikke stresse over de petitesser, livet byder på. Den ekstra rynke ved jeg heldigvis godt, hvad jeg skal stille op med, og i øvrigt satser jeg stille og roligt på det nye 50!
