Kriblen

Kender du det der, højtiden er ovre, juletræet er kommet ud, og så begynder det at krible. Du vil egentlig gerne have noget andet i dit hjem, med dit hjem, helst det hele på én gang, og så er det klart: en grundig rengøring og et par nye planter er denne gang slet ikke nok. Så bliver hele rummet tømt, og manden kigger forsigtigt skævt til én… det kender du sikkert godt… et brummen, et suk, og så kommer det befriende ord. Lad os komme i gang, men tro nu ikke, at jeg klarer det hele alene på to eller tre dage — det her er et projekt, vi skal tage fat på sammen.

Denne gang løber en sådan spontan plan dog lidt anderledes end normalt, for alle byggemarkederne er lukket ned. At vælge en ny farve til væggene er derfor lidt mere spændende end sædvanligt.

Ingen bjerg for højt

For os er ingen bjerg for højt, og vi tager bump'et. Vi søgte flittigt online, kiggede på billeder af de flotteste interiører kombineret med de smukkeste vægge — alt selvfølgelig stylet helt perfekt. Men vi traf vores valg. Det bliver en lys grøn nuance med et strejf af blødt grå, afsluttet med et hvidt loft og en pejs i kulsort.

Vores loft er af træ og blev sidst malet for 20 år siden — og det viste sig at være lidt mere gulligt end forventet. Sikke et arbejde. Et mini-stillads i rummet, som vi tilsammen klatrede op og ned ad ca. 150 gange. Det gjorde fantastisk gavn, og efter én grundig vask og to omgange maling lykkedes det. Vi har igen et hvidt loft. Og så opdager man også, hvor ondt man kan have i musklerne — selv steder, man ikke vidste, man havde muskler.
Alt i alt, mens vi nød Top2000, lykkedes det os — vores rum er igen et lille palads. Det kunne sagtens optræde online i min søgning, og jeg er hemmeligt stolt af det.

En ny begyndelse

Sådan begyndte det nye år for os, med en dejlig følelse af orden og ro. Det gør mig godt at kunne tage fat ordentligt en gang imellem, tackle nogle bump, som jeg normalt ikke ville driste mig til — ligesom i det virkelige liv.

Det er også mine gode forsætter for 2021: bare tage fat på det, der kommer i min vej, for det er ikke tilfældigt, at det dukker op. Se på omstændighederne med et positivt blik. Og bjergene? Dem gør jeg til bump. For det kan jeg overskue og tackle. Er bjerget alligevel for højt, tager jeg det i flere små skridt — og så viser det sig, at det snarere er høje end bjerge.