Heldigvis ser man anderledes på det i dag, og videnskaben har bevist, at højsensitivitet er en egenskab, som man enten har eller ikke har. Du har brug for nogle færdigheder for at lære at håndtere det, men man lærer undervejs. At være højsensitiv betyder, at du modtager flere indtryk og bearbejder dem dybere. Du har nemlig et mere følsomt centralt nervesystem. For at sige det ligeud: jeg er selv én af dem – højsensitiv.

Er det vigtigt at vide, at man har denne egenskab? For mig er det det, da det giver mig mulighed for at vurdere situationer bedre, reagere mere direkte når det er nødvendigt. Men også efterfølgende forklare, hvorfor situationer gør stort indtryk, kommer så intenst ind, lyden er for høj og så videre.

Egmond aan Zee

I sidste weekend havde vi booket et lille hotel i den smukke by Egmond aan Zee. Den sidste weekend i oktober lovede meget sol, så vi tog spontant af sted. For at spare lidt på udgifterne valgte jeg via bookingsiden et budgetværelse – prisen var stadig rimelig, men det gik galt allerede der. Vi ankom fredag aften omkring kl. 20.30 og fik besked om at tjekke ind på et andet hotel. Receptionen var nemlig ikke bemandet efter kl. 19.00. Fint nok, sagt og gjort.

Vi kom til vores hotel på boulevarden, en smuk bygning, cirka 100 meter fra centrum. Det første vi lagde mærke til, var at der ingen gæster var – lidt uhyggeligt, men det kunne jo skyldes, at alle nød sig på ét af de lokale restauranter. Elevatoren, der skulle føre os til 3.^e etage, var i tvivl om, hvorvidt den ville tage os med. Heldigvis ombestemte den sig, og vi ankom rystende til 3.^e etage og fandt via en snirklet rute – op ad trapper, ned ad trapper – frem til vores værelse. En alt for snæver gang, hvor man måtte lede efter nødudgangen, men det var en bekymring til senere.

Væggene kom imod mig

Vores værelse så virkelig pænt ud – rummeligt, med en dejlig og omhyggeligt redt seng, kun plusser altså, men……… Det var her det gik op for mig: en skrå væg, et lille tagvindue, et lavt loft, ingen udsigt – og det var det. Væggene kom bogstaveligt talt imod mig. Min hals snørrede sig sammen, og på trods af de mange kvadratmeter lukkede der sig noget i mig. Hele min krop råbte: jeg vil væk, og jeg sagde det højt: "Her sover jeg ikke". "Nå, jeg synes egentlig det er et fint værelse? Hvordan forestiller du dig at løse det? Vi har booket det og lige betalt – du skulle have ladet være med at booke et budgetværelse," sagde manden. Men han kender mig efterhånden og ved, at det her ikke er en falsk alarm fra min side. Han så også på mig med et blik, der sagde: hun mener det altså alvorligt.

Jeg sad på kanten af sengen og stirrede nærmest stoisk på den skrå væg med det lille tagvindue. Hovedet summede fra øre til øre, min lette panik holdt jeg nogenlunde i skak, og ret hurtigt derefter gik jeg over til handling. Ha, et skulderklap til mig selv. Hvad nu hvis jeg prøver at ringe til den søde dame i receptionen på det hotel, vi netop havde tjekket ind på? Vi blev taget meget venligt imod der, og jeg sagde endda til hende for sjov: "Vi vil gerne sove her også." Via det hotels hjemmeside fik jeg fat i hende. Forklarede det kort og stillede det store spørgsmål: "Kan vi ombooke og komme og sove hos jer?"

JA JA JA! Der var plads, men hun sagde undskyldende: "du skal dog betale € 20,00 mere". Jeg ville gerne have råbt det ud – selvom det var € 100,00, intet problem, vi er allerede på vej. Da tasker stadig stod midt i gangen, kunne vi blot rejse os og gå videre til vores nye indkvartering. Denne gang tog vi trappen i stedet for elevatoren. Jeg tror, jeg sagde det mindst fem gange den aften… jeg er sååå glad… glad som et barn, sååå glad.

Faldgrube eller styrke?

Dette er et lille eksempel på, hvordan højsensitivitet kan fungere. Omstændigheder, omgivelser – det rammer pludselig enormt hårdt, uden at du er forberedt på det. Så handler det om at skifte gear, arbejde hårdt i hovedet, handle og bearbejde. Som jeg beskriver det nu, lyder det enkelt, men så snart det bliver personligt, er alt anderledes. Det gælder naturligvis for os alle, uanset om man er højsensitiv eller ej.

At være højsensitiv har heldigvis ikke kun faldgruber, men rummer til gengæld lige så mange styrker. Kunsten er at lære at genkende og bruge dem. Du er i stand til at opfange subtile ting, genkende nonverbal kommunikation og fornemme stemninger. Du har en indlevelsesevne, tænker dybere over tingene, er omsorgsfuld, kan stole på din intuition, og du er ofte også kreativ.

I det jeg opremser her, er der absolut ingen perfektion, men det er en smuk liste over egenskaber. Og det der i sidste ende gælder for alle er, at enhver egenskab har sin faldgrube og sin styrke. Gennem faldgruberne lærer jeg at omfavne højsensitiviteten og ikke længere kæmpe imod den. Lykkes det altid? Nej, ikke altid, men jeg er bestemt på vej. Og det forbliver mit udgangspunkt: styrken ved at være højsensitiv.