Flere familier
Da jeg var seks år, blev mine forældre skilt – det er nu for omkring 50 år siden, og dengang var det næsten uhørt. Min søster og jeg var de eneste børn på skolen med skilte forældre. Og som børn kan være, blev det os også jævnligt kastet i hovedet, sådan var det dengang og er det desværre stadig. Begge forældre giftede sig igen, så vi endte med to sæt forældre. Det kunne godt være lidt forvirrende, fordi vi ikke rigtig havde nogen referenceramme for, hvad der var normalt, men det var godt på sin vis.
Mors dag og Fars dag – disse traditioner bestod og blev fejret hos begge forældre med stort engagement.
Da jeg selv blev gift og vi fik børn, udvidede traditionen sig gevaldigt. Med tre sæt forældre, udover sin egen familie, var det en stor udfordring at fejre Mors og Fars dag. Vi kaldte det ofte med et grin 'ugens udfordring', og der faldt da også et suk hist og her. Men unge og fleksible som vi var dengang – skønt, ikke? – susede vi på sådan en dag rundt i bilen, proppet med unger, hjemmelavede tegninger, blomster, cigarer og de nødvendige flasker fra vinhandleren.
Vi havde en ordentlig plan og vidste præcis, hvor og hvornår man bedst kunne stikke hovedet ind. Hos det ene forældreparfik man dejlige hjemmebagte æbleskiver. Dem startede vi med om morgenen. Så videre til de næste, der havde hjemmelavet kylling- eller grøntsagssuppe med flutes klar, og sidst på eftermiddagen havde det sidste forældrepargrillpladen tændt med små snacks.
Travlt, men dejligt
Sådan var vi på sådanne dage fuldstændig godt forsynede, og det indre menneske manglede ingenting. En hyggelig sidegevinst var, at vi på én gang fik set alle søskende med deres børn. Efter meget liv, hygge og god snak tog vi hjem igen sidst på dagen. Selvfølgelig havde vi også vores eget lille fejring at tage os af – i løbet af dagen røg den logisk nok fuldstændig i glemmebogen, men vi sørgede for, at den blev fejret ordentligt tidligt om morgenen i sengen. Komplet med stegte æg, bacon og de uundværlige champignoner, lavet af børnene selv. Den traditionelle morgenmad holder vi stadig fast i, selvom vi nu selv er de forældre, der stort set er 'empty nesters', og som tager imod børnene med masser af lækkert, for det fik vi selv et godt forbillede på tidligere.
Gennem årene indser man, at alle disse såkaldte Mors- og Fars dag-øjeblikke ikke er en selvfølge for alle – så mange mennesker fejrer det ikke. Fordi det er for smertefuldt, eller fordi der ikke er nogen grund til det, eller ……… Jeg bærer alle varmt i hjertet i den forbindelse.
I dag
Hvordan er det så hos os nu? De tre sæt forældre er desværre ikke her mere. Heldigvis har vi stadig vores lille mor, som vi kan besøge på disse dage, og det sætter vi stor pris på. For den næste generation gentager historien sig. For nogen er det igen ugens udfordring, og for andre et øjeblik til at snakke, hygge sig – men ind imellem også et kapløb mod uret.
For os er det ligesom vores tre sæt forældre dengang – nydelse. Masser af lækkert på bordet, og det bliver, som det bliver. Ingen forpligtelse, men til gengæld enormt meget nydelse.
