Juletanken
Ugen op til jul har vi alle en tendens til at runde tingene af – i hvert fald oplever jeg det sådan, og jeg hører det samme fra folk omkring mig. Lige nå ud med en blomst til de ældre, den syge veninde eller give lidt ekstra opmærksomhed til dem, der har brug for det. Det er egentlig ret bemærkelsesværdigt, at vi i disse dage gør os lidt ekstra umage. Samtidig er det selvfølgelig en smuk og god ting, at vi naturligt har det i os: at tænke på hinanden. En sand juletanke! Der ville heller ikke være noget galt i, hvis denne juletanke blev en del af vores daglige tankegods.
For nogle år siden sad vi som familie på 1.e juledag hyggeligt samlet, og snacks og drikkevarer var så nogenlunde fortæret. Alle havde gjort sig umage med julefrokostbuffeten og lavet noget lækkert for at bidrage til den. Det er lidt en familietradition: lav noget til buffeten og overrask hinanden med det. Det kan sagtens ende med fem forretter og tre slags desserter, men det er netop det sjove ved det. Det bliver på den måde en sand smagsoplevelse – bare i julestemning.
Og så ringer dørklokkен...
Buffeten var som sagt lige åbnet, og alle gik rundt med deres tallerkener, da dørklokken ringede. Et ungt par – jeg skønner begge omkring de 30 – begge klædt ud i juletøj. De havde virkelig gjort sig umage for at se så festlige ud som muligt. De havde set lyset brænde og opdaget, at der var mange mennesker i huset, og tænkt: "Det vil vi gerne være med til." Deres spørgsmål var helt klart: "Må vi slutte os til jer til julefrokost?"
Der blev stille et øjeblik hos os – et sådant besøg og det spørgsmål var det sidste, vi havde forventet. De så naturligvis vores forbløffelse og fortalte, at de i år bevidst ville fejre jul på en anden måde. Fra ca. kl. 11 var de allerede taget af sted denne 1.e juledag. De havde inddelt dagen i tre dele: kaffebesøget, frokosten og julefrokostdineringen. De betragtede denne 1.e juledag mere eller mindre som deres lille projekt. Det var todelt: dels testen "hvor gæstfrie er vi stadig til jul", og dels "træd ud af din komfortzone". Det sidste gjaldt dem selv, men naturligvis også os.
Vi bød selvfølgelig dette skønne par hjertelig velkommen til vores julefrokostbuffet. Vi havde nogle rigtig gode samtaler med dem. Også efter de to igen drog hjemad, havde vi som familie fine samtaler om "hvor gæstfrie er vi egentlig eller ej" og "oplever du en barriere ved at invitere nogen til jul, som ellers sandsynligvis sidder alene". Alt i alt var der efter dette uventede øjeblik mere end nok juletanke at reflektere over.
Glædelig jul!
Jul 2021 – fejringen af disse dage vil i år blive lidt anderledes, men alligevel. Kære alle, gør det smukt i år, og lad os ikke glemme at blive ved med at "rigtig" se hinanden.
