Æg og bacon!
Lørdag morgen, efter en travl uge i salonen med mange familieaktiviteter rundt om det hele, som enhver familie vil kunne nikke genkendende til, længes man efter at vågne roligt og komme sig over ugen. To af de tre sønner spiller fodbold, og så ved du det. Begge træner to gange om ugen, naturligvis på forskellige tidspunkter – det er i øvrigt noget, klubberne godt må få et eureka-øjeblik over. Og så er det endelig lørdag morgen, efter den travle uge, og vi kører videre i samme tempo, min mand og jeg, begge tidligt på benene igen for at sørge for, at drengene kommer til kamp. Begge sted hen med en af drengene, og den tredje enten i hånden eller med klapvognen. Råbende og frysende langs sidelinjen lykkedes det mig heldigvis at skjule min træthed den morgen – ikke mindst takket være den gode kaffe i fodboldfaciliteterne. Det er altså ikke mine stærkeste og mest yndede øjeblikke i ugen. Dertil kommer stresset over indkøbene, der stadig skal klares – og ikke at forglemme: i morgen er det MORSDAG! Så også blomster til bedste-mødrene, som heldigvis stadig er her.
Fredag eftermiddag var i øvrigt herligt. Omkring klokken tre hørte jeg ungerne komme hjem – jeg var stadig i gang i salonen. Jeg hørte dem liste ind så stille som muligt forbi salonentrén og stikke af op ad trappen i fuld fart for at gemme morsdagsoverraselserne fra skolen under sengen eller i skabet. Naturligvis har jeg aldrig i alle de år vidst, hvad deres yndlingsgemmer var, hihi. Skænderier på trappen om, hvem der kom først op – og så et kvarter senere, da jeg træder ind i køkkenet: tre veltilpassede drenge ved køkkenbordet med et uskyldigt ansigtsudtryk, håret stadig i uorden fra bulterierne på vej op, ventende på mig, som om de delte en kæmpestor hemmelighed – man kunne læse det på deres ansigter. Sådanne øjeblikke havde givet fantastiske Facebook-opslag!
Min mand tog trofast hvert år efter kampen med banden i butikken for at klare det "rigtige" arbejde – at finde noget til mor. Valget lå hos drengene, og efter et godt antal år bugnede skabene af farvede glas, de mest forskelligartede blomsterpotter, kaffekrus og showergels, som man som bevidst skønhedsspecialist helst ikke bruger... men alligevel. Derefter en tur forbi supermarkedet til søndagsmorgenens "morsdagsritual". Og så er det endelig søndag morgen – desværre igen tidligt, der er ingen chance for at sove længe. Drengene vågner, og mandekorpset drager samlet ind i køkkenet. Efter en halv time med masser af larm fra gryder, skramlen og høje stemmer, vækkes jeg af den yngste, der hopper ned i sengen, som var det en boldbassin. Jeg ligger i øvrigt allerede på vagt, for jeg kender det øjeblik som ingen andre. Så ved du virkelig med sikkerhed, at du er vågen. Fire mænd ved min seng, morgenmad på sengen til fem – og ja, morsdagsoverraselserne fra skolen, der nu er fundet frem igen, det "rigtige" indpakkede arbejde ligger foran mig, og de traditionelle æg og bacon stirrer duftende på mig.
Det er Morsdag – kommerciel eller ej, det bekymrer mig egentlig ikke så meget... for mig er dette stadig årets smukkeste øjeblikke ved at være mor, de øjeblikke med en gylden kant.
